Busrejser med Sørens Rejser

I disse moderne tider er det blevet moderne at hoppe på et fly når man skal af sted på ferie. Det skal gå stærkt, og turen derhen skal bare overstås. Personligt har jeg altid haft det sådan, at turen derhen, også er en del af ferien, og bør nydes. Derfor har jeg også altid tyet til bilferier, hvor man virkelig kan nyde landskabet, man bevæger sig igennem på vejen, samt opleve lidt på vejen måske? Derfor tog jeg også skridtet videre i år, ved at tilmelde mig en busrejse med Sørens Rejser. Nu skulle jeg ikke engang koncentrerer mig om vejen men kunne for alvor få glæde af turen derned. Der er tid til at spille kort på vejen, se film, betragte landskabet, og få en snack. Personligt foretrækker jeg jo at køre af motorvejen, når jeg har brug for en pause, og finde en by. Sådan ligesom for at se stedet jeg er kommet til. Samme fornemmelse får man desværre ikke på busrejsen, som blot holder ind på rastepladserne, der jo ligner hinanden til forveksling, om du så er i Frankrig eller Slovenien. Det længste stop blev gjort på en lidt større rasteplads, hvor der var rig mulighed for at få serveret noget mad. Vi var på dette tidspunkt et godt stykke nede i Tyskland, hvis lands sprog jeg ikke ligefrem er fantastisk til. Jeg endte derfor med en middag bestående af en karrypølse og en rødbedehummus. Det viste sig dog i mellemtiden at være en overraskende velsmagende kombination, og jeg måtte faktisk bestille endnu en omgang inden vi kørte videre. Det bedste ved at tage på ferie med en busrejse er dog muligheden for at skabe sig nye bekendtskaber på turen derned. Man er omgivet af fremmede mennesker, på samme rejse som en selv, og det er oplagt at falde i snak på d en lange tur. På min tur til Østrig, lærte jeg flere spændende personer at kende, hvilket man også finder stor glæde i når man når sit mål. Så har man pludselig nogen at mødes med til en drink i hotellets bar eller lignende, hvad der gør det hele lidt sjovere, hvis man rejser alene.

Posted by admin8522